VIDEN OM AT VÆRE GAMMEL

Med en kommerciel baggrund og mange års praktisk erfaring i bagagen, sad jeg pludselig en dag, som 35-årig, på mit direktørkontor i en mindre produktionsvirksomhed, og stirrede lige ud i luften. Der var noget rivende galt.

Det var gået mig godt i dansk erhvervsliv, hvorfor pokker var jeg så ikke tilfreds? Jeg forsøgte at finde svaret ved at skrive en liste over, hvad min på det tidspunkt helt hypotetiske, næste arbejdsplads skulle kunne byde ind med, for at jeg skulle få lyst til at skifte job.

Det blev en lang liste, men det mest tankevækkende ved øvelsen var, at den fik mig til at indse, at jeg ikke længere ønskede at bidrage til at skabe kunstige behov hos potentielle forbrugere. Jeg ville bruge min tid på at hjælpe mennesker med ægte behov til at få en bedre livskvalitet. Den indsigt bragte mig i 2001 til en af verdens største producenter af høreapparater, hvor jeg nu i mere end tyve år har arbejdet til fordel for mennesker med høretab.

Jeg har blandt mange andre spændende projekter haft mulighed for at gennemføre flere kvalitative studier, som har bibragt mig unik viden om ældres udfordringer med at håndtere daglige opgaver.

Langt størstedelen af mennesker med høretab findes i den ældste del af befolkningen, samme befolkningsgruppe, som slås med de mange aldersbetingede, fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.

Mine mange år i høreapparatbranchen har skærpet min bevidsthed om de mange og ofte ydmygende udfordringer, som vore ældre medborgere bliver stillet over for hver eneste dag. Alle de små og større gøremål, som tidligere var lette at udføre, bliver for mange ældre mennesker til store, vanskelige og nogle gange helt umulige opgaver.

Hvorfor? Fordi stort set ingen af de mennesker, der designer produkter, emballager, kommunikation, serviceydelser, IT-løsninger og alt mulig andet til os alle sammen, nogensinde selv har prøvet at være gamle. Og det er nu engang meget vanskeligt at forestille sig, hvor svært det kan blive at skrue et låg af en tube tandpasta, når man ikke selv har prøvet at have gigt i fingrene.

De fleste ældre er henvist til hver dag at bruge produkter og løsninger, som er udviklet og tiltænkt en yngre målgruppe. Det fremmer ikke hverken selvværdsfølelsen eller livskvaliteten hos vores ældste medborgere, at de på den måde får anledning til at føle sig uduelige og overset, ofte mange gange dagligt.

Jeg kan naturligvis ikke overkomme at re-designe alting til gavn for de ældste borgere. Men jeg kan gøre en ihærdig indsats for at oplyse jer, der direkte eller indirekte interagerer med ældre mennesker, om hvordan det er at være gammel. Jeg kan fortælle jer om alder, om at ældes, om de mange problemer, der følger med – og jeg kan formidle denne viden på en måde, så I får prøvet det på jeres egne kroppe.

Derfor har jeg stiftet Age Academy og udviklet workshoppen.

Start med workshoppen. I får en oplevelse, I ikke glemmer. I tager den med jer ud i livet, og I vil have de ældres udfordringer i skarp erindring næste gang I skal designe til, kommunikere med, eller blot dele en kande kaffe med en gammel medborger. Eller kontakt mig og hør, hvordan jeg kan hjælpe jer med at komme de ældre i møde på deres betingelser.

Det er mit bidrag til at forbedre vilkårene og livskvaliteten hos vore ældste medborgere.

Bo Westergård, Age Academy